Engageret frontend udvikler søges

TIl vores kontor i København, søger vi en engageret frontend udvikler.
Du vil primært komme til at udvikle hjemmesider i WordPress ud fra designoplæg.

Vi benytter os næsten udelukkende af WordPress og egen kode. Du skal derfor ikke læne dig op ad plugins eller templates, men derimod din forståelse af PHP og HTML5/CSS3-udvikling, WordPress framework, samt brug og udvikling af API’er.

Din profil

  • Du har god erfaring med frontend-udvikling og dens teknologier (HTML5/CSS3, jQuery, JavaScript og PHP)
  • Du har erfaring med frontend frameworks (Bootstrap, WordPress + WooCommerce)
  • Du er sulten efter at udvikle dig og følge med de nyeste trends/standarder inden for frontend-udvikling
  • Du har basale evner i Photoshop, så du kan eksportere designelementer fra designoplæg, samt opmåle hvor designelementer skal placeres
  • Du har sans for detaljer, og koder designs pixel-perfect jævnfør designoplægget
  • Du er en holdspiller, og trives under, til tider, stramme deadlines
  • Du udvikler altid med stor fokus responsive

Dine skills

  • HTML5 + CSS3
  • WordPress + WooCommerce udvikling
  • Responsive udvikling
  • PHP / MySQL
  • jQuery
  • JavaScript
  • AJAX og GIT er et plus


Din rolle i vores proces
Vi fører alle projekter igennem 5 faser:
Behovsafklaring > Konceptualisering / Design > Udvikling > Test > Levering

Du vil skulle operere primært i udvikling og testfasen, i tæt dialog med vores Art Director.


Vi tilbyder

  • Fuldtidsstilling
  • Et uformelt og ambitiøst miljø, hvor din mening tæller
  • En fed arbejdsplads, beliggende i hjertet af Frederiksberg, København
  • Et kontor med indrettet creative space, hvor der kan geares ned, tænkes kreativt og afholdes spillekonsol turneringer mod kollegaerne
  • Iskolde energidrikke
  • Løn efter kvalifikationer


Ansøgning
03-03-2017 - Stillingen er besat


Hvem er vi
xWare er et professionelt og kreativt digitalt designbureau.

Vi er førende inden for webudvikling og digital design. Vores projekter spænder fra onlineudvikling til visuel identitet. Vores kernekompetence er produktion af inspirerende digitale oplevelser, konceptudvikling samt kreativ og spændende branding.